Om Damgraphics


Jeg ser ikke mit grafiske bidrag som en overfladisk polering af din virksomheds ydre, men som et dybdegående arbejde, der tager dit nuværende eller kommende brand seriøst.

Hvem er jeg egentligt?

Mit navn er Thomas Dam, og i 2014 startede jeg denne lille grafiske biks ved siden af mit daglige arbejde som arkitekt.
Jeg ser den grafiske verden tæt forbundet med mit virke som arkitekt, og derfor virkede det naturligt at prøve mig af på egen hånd. Det har efterhånden kastet en del opgaver af sig, og jeg har opbygget et solidt portfolio. Det er en fantastisk måde at holde min indre idégenerator skarp, samtidig med jeg giver merværdi til små og mellemstore virksomheder.

…og ja, jeg er kreativ som mange andre. Derudover er jeg en anelse provokerende og prøver derfor ofte at pirre din kreativitet. Jeg ser ikke mig selv som en, der blot opfylder dit ønske, men en der udfordrer dig og fungerer som sparringspartner. Min vigtigste rolle er at komme med idéer du ikke selv havde set.

Hvorfor skal du vælge mig til dine opgaver?
Du skal vælge mig fordi jeg er dedikeret og vil gøre alt for at give din virksomhed merværdi. Jeg ser ikke mit grafiske bidrag som en overfladisk polering af din virksomheds ydre, men som et dybdegående arbejde, der tager dit nuværende eller kommende brand seriøst.
Når jeg arbejder på din opgave, er jeg din sparringspartner og behandler dine ønsker som om de var mine egne. Jeg går altid efter, at det jeg arbejder med bliver stilrent. Hvad enten det drejer sig om et simpelt eller et mere sprudlende udtryk, forsøger jeg hele tiden at være 100 procent tro mod konceptet, så det fremstår knivskarpt.

God kommunikation er vigtig, og det kan være en fordel at analysere dine behov grundigt før vi går i gang. Er du i tvivl om, hvordan du får klarlagt dine behov til f.eks. et nyt logo, hjælper jeg dig gerne med analyseprocessen.

Et godt citat

People don’t know what they want until you show it to them.

Steve Jobs

Grundlægger af Apple